Over 50 års erfaring

Hvem er Krogh Andersen A/S?

Vi er en familievirksomhed med snart 60 år på bagen. Vores motto er, at selvfølgelig kan vi løse selv de mest umulige opgaver med kreativitet og produkter af høj kvalitet – og selvfølgelig til aftalt tid.

Virksomheden blev grundlagt den 1. april 1958 af Søren Krogh Andersen. Valget faldt på Hjørring, da gennemgang af adskillige telefonbøger viste, at her endnu ikke var en skiltevirksomhed. Det skulle dog vise sig, at der året inden var startet en anden skiltevirksomhed i byen – den var bare ikke blevet registreret i telefonbogen endnu….

Trods den uventede konkurrence gik det ganske godt, og efter opstarten i en lille garage på Sæbyvej, flyttede virksomheden i 1964 til nybyggede lokaler på Frilandsvej. Her blev pladsen for trang, og efter adskillige udvidelser gennem årene flyttede virksomheden endnu engang. Denne gang til nybyggede lokaler på Mads Clausensvej 18. Her ligger virksomheden stadig.

Brødrene Mogens og Niels Krogh Andersen overtog virksomheden i 1996.